Dilateret Kardiomyopati

Dilateret kardiomyopati ses i flere større hunderacer, herunder grand danois. Dilateret kardiomyopati, betyder forstørret hjerte, og er faktisk også en lidelse, der rammer mennesker. Ifølge Netdyrdoktor.dk rammes 3.9 %, typisk hanhunde, af lidelsen. ........

Diagnosen for dilateret kadiomyopati (DCM) inddeles i 5 kategorier: Rask, gråzone, mild, moderat og svær.

Aortastenose

Aortastenose er en forsnævring af hovedpulsåren (aorta). Det er ofte de store hunderacer, der udvikler en forsnævring i aorta, og det er ofte medfødt.

Diagnosen aortastenose - også kaldet åreforkalkning (AS) inddeles i grad 0-4:

Grad 0: Normal
Grad 1: Gråzone, det er ikke muligt, at stille en endelig diagnose. En del af disse hunde kan have aortastenose under udvikling
Grad 2: Mild aortastenose. Hunde med mild aortastenose lever ofte et normalt liv uden symptomer på sygdom. Det kan dog ikke udelukkes, at de dør tidligere end raske hunde.
Grad 3: Moderat aortastenose. Hunde med moderat aortastenose kan være symptomfri, eller vise de samme symptomer som beskrevet for alvorlig aortastenose.
Grad 4: Alvorlig aortastenose. Hunde med alvorlig aortastenose udvikler ofte symptomer som tæthed, nedsat kondition og besvimelsesanfald i de første leveår. Pludselig død kan også forekomme. Mange af disse hunde dør, inden de bliver 3-4 år gamle.

Retningslinjer for hjerteundersøgelse i DKK

Hvis undersøgelsen skal registreres hos Dansk Kennel Klub, skal følgende retningslinier overholdes. Hunden skal være fyldt 18 måneder på dagen for undersøgelsen. Svaret er gyldigt i 12 måneder fra undersøgelsesdatoen. Rekvisitionen til Hundeweb.dk skal være købt på forhånd. Kun dyrlæger, der er medlem af EKKO gruppen, kan levere resultater til Hundeweb.dk.

Det er frivilligt, at få sin grand danois hjerteundersøgt.