Mentalbeskrivelse

Mentalbeskrivelse

 

Grand Danois Klubben har i 2008/2009 fået udarbejdet en ønskeprofil for racen, sådan at det vil være muligt at få mentalbeskrevet sin Grand Danois. Grand Danois Klubben har indtil nu afholdt 3 mentalbeskrivelser rundt om i Danmark.

 

I rigtig mange racer er mentalbeskrivelsen en vigtig parameter for at beslutte, hvorvidt en hund skal indgå i avlen eller kun være klappe-hund. I visse racer er mentalbeskrivelsen endda en forudsætning for at kunne opnå en avlsgodkendelse. At mentalbeskrive sin Grand Danois er ikke noget krav i forhold til en avlsgodkendelse. Mentalbeskrivelsen og ønskeprofilen fungerer udelukkende som en mulighed for hundeejeren og opdrætteren, til at kunne få indblik i den psyke og robusthed som individet og racen har.

 

En mentalbeskrivelse er heller ikke en test med en komplet vurdering af eller løsning på ens hund, og ikke et resultat eller en konklusion. Det er udelukkende en beskrivelse af hundens adfærd og dermed hvordan den har reageret i hvert moment.

 

Det er ønskeligt at en hund afreagerer positivt og fungerer hensigtsmæssigt i det moderne samfund, og ønskeprofilen

fortæller om hundens evne til at beherske det temperament som den er født med. Ønskeprofilen er lavet ud fra en tænkt hund,

ud fra det mest optimale, der kan forestilles at kunne opfylde de krav, der stilles til en Grand Danois i dagens Danmark.

 

En Grand Danois er en prægtig race. Hunderacernes apollo, som beskrevet andetsteds. En nervefast og stoisk hund,

der betragter livet med overblik og ligevægt. En hund, der ikke magter livet pga et skrøbeligt sind eller kravler rundt

langs panelerne pga. angst er ikke og bør ikke være et racemæssigt kendetegn.

 

80 % af det temperament og den adfærd man ser hos sin hund er genetisk nedarvet fra dens forældre og derfor har man kun 20 % at gøre godt med som miljøpåvirkning gennem træning og prægning. En hunds medfødte instinkter kan således ikke fjernes, men gennem avlen, kan der gives større tærskelværdier og dermed en større tålmodighed og ligevægt. Tærskelværdierne kan flyttes fra den ene ende af skalaen til den anden ved kun to generationer. Derfor kan man ved at udtage hunde af avlen med for lave tærskelværdier, få hunde, der bedre klarer den stressede og urolige verden, vi lever i.

 

I mentalbeskrivelsen afdækkes de af hundens arvelige egenskaber der er vigtige i samspillet mellem hund og menneske; flokfunktionen, jagtfunktionen, forsvarsfunktionen og undersøgelsesfunktionen, som er de mest videnskabelige beviser på arvelig adfærd. Hunden gennemgår en række momenter, som øger dens stressniveau, og afdækker dens evne til at koncentrere sig og afreagere på det, den udsættes for.

 

At en hund gennemfører en mentalbeskrivelse giver ingen sikkerhed for, at hunden har et stabilt og godt nervesystem. En hund, som gennemfører, kan sagtens være et dårligt eksemplar af racen og bør af grunde deraf nødvendigvis ikke indgå i avl. Til gengæld kan en hund, som afviger meget, men på uvæsentlige punkter, være god at avle på, sammen med en hund, som tilfører det, der mangler. En hund, som ikke kan undersøge genstande uden hjælp, men godt kan afreagere, kan sagtens blive en fornuftig hund at avle på, for det er ikke de ”mangler” som giver problemhunde. En hund, som viser skræk over for skud og lydmoment, kan derimod give hvalpe, som folk får problemer med. Det er ikke sjovt at have en hund, der altid er bange for tordenvejr og nytårsraketter.

 

Det er ikke sikkert, at de felter i mentalbeskrivelsen, hvor hunden afviger mest, er nogle særligt væsentlige områder. Dvs. at hvis en hund i overraskelsesmomentet ikke gør, og der i ønskeprofilen står, at det skal den, så ligger resultatet ikke korrekt, men derfor kan hunden godt være en god racerepræsentant. Det er mere hensigtsmæssigt, at en hund ikke nemt føler trang til at gø end det modsatte. Hvis en hund derimod viser frygt og tilbagevendende skræk og medfølgende dårlig afreaktion i et eller flere momenter, kan det give problemer i hverdagen. Overraskelsesmomentet kan sammenlignes med en hverdagsoplevelse af en pludselig fremkommende person eller en pludselig lyd. Kan en hund ikke afreagere på overraskelsesmomenterne, selv om ejeren hjælper den, er der stor sandsynlighed for, at den også vil have problemer med det i flere situationer i hverdagen.

 

I de momenter som beskrives, bør en velfungerende hund ikke have for lave tærskelværdier. Man skal huske på, at mentalbeskrivelsen ikke tester hundens evner til at få en præmie på en udstilling eller i lydighed, men fortæller hvordan hundens psyke arbejder i grundlæggende situationer og hvor meget tid hunden skal bruge på at afreagere. Dette kan have betydning for hvordan man vil kunne udnytte dens egenskaber, f.eks. i træningsøjemed, men om muligt mere vigtigt, hvordan hunden vil være i stand til at begå sig i en verden som familiehund.

 

De hunde, som ikke kan gennemføre en hel mentalbeskrivelse, bør normalt ikke indgå i avlen. En sådan hund har stor sandsynlighed for at give sine dårlige egenskaber videre i sine hvalpe eller generationen efter.

 

Muligheden for at få mentalbeskrevet sin Grand Danois vil nu give de hundeejere og opdrættere, der ønsker dette parameter i deres avlsarbejde, en mulighed for at få indblik i deres hunds mentale tilstand, på en måde man aldrig har haft mulighed for før.

 

Grand Danois Klubben glæder sig over at dette nu bliver en mulighed for racen og håber at tiltaget bliver taget vel imod af Grand Danois-ejeren og -opdrætteren.