Grand Danois

Copyright © All Rights Reserved

Grand Danois Klubben i Danmark

Specialklub for den danske hund under Dansk Kennel Klub

 

Navnet blev dog anfægtet af Tyskland i 1930'erne, som i denne periode hyppigt hævdede sig selv som nation. Tyskland, gennem dets kennel klub, gjorde i 1936 krav på racen og påkrævede sig at racen skulle omdøbes til Deutsche Dogge. Dette blev behandlet på FCIs generalforsamling den 22. juli 1937 i Paris. Her afvises Tysklands krav og spørgsmålet om racens oprindelsesland anses for afsluttet da Tyskland endegyldigt frafalder kravet på racen. Grand Danois er herefter i FCI-regi en dansk race, og kun den af Dansk Kennel Klub indsendte standard er gældende. De engelsktalende lande kalder racen Great Dane. I Skandinavien kalder vi racen Grand Danois og Den danske Hund..

Grand Danois

 

Grand Danois er ifølge racens standard hunderacernes Apollo. Dette er ikke uden grund, for med sit imponerende og ædle helhedsindtryk, kombineret med et herligt væsen, er der bestemt noget "guddommeligt" over denne dejlige race.

Grand Danois er én blandt de mere end 350 internationalt anerkendte hunderacer. Baggrunden for hver enkelt hunderace er dens geografiske oprindelse og brugsegenskaber. Den geografiske oprindelse har været medvirkende til skabelsen af de mange selvstændige racer med principielt samme brugsegenskaber.

Historisk set har der over hele verden været hundeejere, som var stolte af deres hundes lokale særpræg - således også i Danmark, hvor den hund, der umiddelbart toner sig frem på nethinden, når man taler om danske, nationale hunderacer, er den store danske hund - Grand Danois. Racen betragtes hér og over det meste af verden som dansk. Den kendes fra Fyn år 5-400 f.Kr. Hunden blev dengang brugt til jagt på storvildt, mens den i dag anvendes som selskabshund og vagthund.

Som race deltog den på den første danske udstilling i 1886 og figurerer i første bind af Dansk Hundestambog fra 1890 under betegnelsen "Stor Dansk Hund". Ikke på noget tidspunkt har racen været i fare for at forsvinde. Dette hænger utvivlsomt sammen med dens imponerende og majestætiske fremtoning, som til alle tider har understøttet interessen for racen.

En dansk juleaften 1899 med en Dansk Hund – af Flemming Rickfors

 

Den danske fotograf og filmpioner Lars Peter Elfelt (1866-1931) anerkendes som den første der lavede en filmoptagelse i Danmark da han i 1897 optog den 1 minut lange dokumentarfilm ”Kørsel med Grønlandske hunde” i Fælledparken i København. I hans atalier på Kultorvet i 1899 optager Peter Elfelt en 36 sekunder lang dokumentarfilm om den i samtiden helt nye form for juleaften den øvre middelklasse i Danmark var begyndt at fejre:

 

Det første rødgran juletræ indendørs blev opstillet på Holsteinsborg, Sjælland i Julen 1808 af grevinde Wilhelmine. I København, 3 år senere i år 1811, stod træet indendørs i Ny Kongensgade hos doktor Martin Christian Gottlieb Lehmann.

 

I midten af 1800 tallet forsøger kristendommen for første gang at få kontrol over Julen ved at få påsat en stjerne øverst på det træ der nu står indenfor. Fra at være Ledestjernen (Polarstjernen, Nordstjernen) på juletræet uden for stuehuset, tuntræet, gøres stjernen på træet inden for nu til Betlehemsstjernen, der tilmed gives det nye navn ”julestjernen”.

 

Julen gøres for første gang i midten af 1800 tallet til en fejring med børnene i centrum, hvor man nu giver børn gaver i stedet for oprindeligt til fattige og tjenestefolk.

 

Da Parforcejagten i 1777 nedlægges, kommer Den danske Hund ud til adelen og borgerskabet, der fra midten af 1800-tallet begynder at organisere opdræt og hundesport, som vi kender det i dag. Fra oprindeligt at være jagthund bliver Den danske Hund herefter hovedsageligt anvendt som selskabs- og vagthund. Det er først fra midten af 1800 tallet at personer uden for kongefamilien må eje Den Danske Hund, og hunden bliver naturligvis et symbol på velstand, som den havde været det for kongefamilien.

 

Alle disse nye hændelser i samtidens Danmark fanger Peter Elfelt i sin dokumentarfilm, og derfor ser vi 21 sekunder inde i dokumentarfilmen en Dansk Hund blive hentet frem til juletræet, hvor den godmodigt finder sig i alt muligt. Hunden har kuperede ører til jagtbrug efter samtidens skik fra den kongelige kennel. 8 sekunder senere gider hunden ikke mere og går væk. Dette vidunderlige korte klip er det tidligst kendte filmklip af vore hunde. Tusinde tak til Philip Trier Jacobsen, Arkivar, DR for tilladelse til at gengive klippet (originaltitel: Juletræet 1899, Elfelt nr. 21).

 

 

Klippet ses herunder:

http://www.danskkulturarv.dk/dr/juletr%C3%A6et-1899-elfelt-nr-21/