Sportræning af GD del 3

Grand Danois Klubben i Danmark

Specialklub for den danske hund under Dansk Kennel Klub

Copyright © All Rights Reserved

Sportræning af Grand Danois del 3 – opbyg din hunds selvtillid

 

En god sporhund går ikke kun spor – og man opnår ikke at uddanne en god sporhund ved kun at gå spor. God og succesfuld hundetræning handler rigtig meget om selvtillid, om en lang række successer, om følelser, om kreativitet og om fantasi.

Sporarbejde – hundearbejde for individualister

Det er hyggeligt at arbejde sammen om spor, hjælpe hinanden med at læge nye spor og gå sammen. Men i sidste ende, så er sporarbejde en disciplin, som fører og hund skal løse alene. Der er kun én, der kan levere, og det er dig. Det bliver til mange timer i skoven – i regn og blæst, varme og sol. Imens man går spor, lægger spor venter på spor og går med på de andres spor.

Første gang man ser en veltrænet ekvipage, ser det let ud. Hund og fører bevæger sig igennem terrænet. Ja nogen gange ser det ud som om føreren slet intet gør andet end at holde i linen. Og det er netop kunsten. Den veltrænede sporhund løser opgaven selvstændigt uden indgriben fra føreren, der som minimum bør lade som om han/hun ikke kender sporet. Men før man kommer der til, går mange timers træning. Både i skoven og derhjemme.

Følelserne og fantasi

Noget af det vigtigste i træning af din grand danois er følelserne. Empati over for hunden. Evnen til at sætte sig ind i, hvordan hunden opfatter situationen. Og også tålmodighed, overbærenhed, omsorgsfuldhed og venlighed. Din grande vil gå igennem ild og vand for dig, hvis den mærker, at I er sammen om netop denne opgave.

Hunde gør ikke noget forkert under træningen. Din hund vil altid gøre det, den anser for at være rigtigt. Samtidig vil den gentage det, den tidligere har haft succes med. Det er derfor det er så vigtigt, at din hund får succes med de rigtige ting. Lige netop den del, er det din opgave at løse, så din hund opnår succes og belønning for de rigtige udførte opgaver.

Belønning og brug af godbidder

Fordi hunde altid forsøger at gøre dét, den tror vi beder den om, skal vi være gode til at guide den til successen. Vi bruger godbidder som belønning under træningen. Nogle hunde stresser så meget under træning, at de ikke vil tage imod godbidder. Det er skidt, for den type hunde kan være svære at nå ind til ude på et spor, hvor fører arbejder 10m bag ved hunden. Derfor er det en god vane, at have lært sin hund at tage imod belønning ude på sporet i form af godbidder. Så slipper du nemlig for, at hunden skal ind til dig, for at modtage sin belønning, når målet nu er, at hunden skal arbejde selvstændigt og væk fra sin fører.

Hvis hunden ved, at en opgave kan betale sig – den får belønning ud af det. Så vil den gerne løse opgaven. Hvis hunden kan finde ud af opgaven. Så vil den det endnu mere og er opgaven er sjov – fører og hund hygger sig og fører bliver mægtig glad, når ”Holger” er i hus. Så er chancerne for succes mangedoblet.

Problemløser

At udrede et spor er en svær opgave for en hund. Dels skal den sortere i de forskellige færttyper i det terræn, I nu går i, uanset om det er børnehaven, der har plukket blomster, naboens hund, der har markeret eller en anden sporentusiast, der har været forbi. Din hund skal ikke kun være trænet i sporteknik, men også i problemløsning. Det betyder, at hundens hoved også skal udfordres med andre mentale opgaver. Altså at din hund skal træne små opgaver ved siden af sportræningen.

Det er her aktivitetslegetøj og hjemmeopgaver rigtig kommer til sin ret. Nogle af de opgaver, der har hjulpet mine egne hunde er:

Terning med godbidder, der slipper en belønning ud, når hunden lærer at vende terningen. Sværhedsgraden øges ved at mindske hullet godbidden kommer ud af.

Smartdog legetøj, hvor hunden med næsen skal skubbe plasticplader rundt for at fritlægge det rum, hvor godbidden er gemt. Sværhedsgraden øges ved at ”kile” pladerne fast, bruge færre godbidder fx kun 2 ud af de 10 huller.

En tupperware dåse med en godbid inden i (eller en omvendt kop/tallerken), som hunden skal åbne. Sværhedsgraden øges, ved at gøre dåsen mindre, ændre form etc.

Find leverpostejen – fordel lidt leverpostej eller kød rundt i haven/huset både oppe og nede. Grander er generelt gode til at vejre op i luften, så man skal passe på, at de ikke begynder at søge med næsen oppe, og det kan være en god idé også at lave øvelser nede på jorden eller under en klat mos etc.

Hver gang din hund løser en opgave selvstændigt tikker der en succes ind på kontoen og det giver overskud i det lange løb.

Små øvelser i hverdagen

Ikke alle øvelser, der styrker hundens sporsans behøver foregå i skoven eller med lang liggetid. Mange små opgaver kan styrke samarbejdet og hundens sporfasthed og markeringsevne for eksempel:

Finde, finde, finde

Lav 5-10 sårlejer skrab ned i jorden, dryp blod i en spiral og læg godt med godbidder ned i blodet (pas på du ikke lægger godbidderne ned i blottet jord).

Søg og marker:

Tag en håndfuld mønter (5 kroner) og dryp blod på. De kan nu kastes ud, så hunden markerer på blodlugten, der hvor I nu befinder jer – gågaden, kontoret, hjemme i stuen.

Vær gang hunden finder mønten roses og belønnes (brug gerne klikker). Du kan med fordel lære hunden en bestemt adfærd, fx at give pote eller at lægge sig ned, når den møder lugten af blod.

Hold fest – masser af fest:

Gå mange korte spor med stor fest for enden.

Hunden skal helst ikke kunne regne ud, hvor langt et spor skal være for at udløse en belønning. Derfor er både små korte spor og meget lang spor rigtig godt.

Nyt terræn:

Brug alle former for terræn. Gå spor på din parkeringsplads. Bag ved Netto. På en fodboldbane. Ned ad cykelstien. Alle terrænskifte styrker hundens rummelige opfattelse af sporet.

Tillid og frihed

Du og din hund skal gensidigt have tillid til og respekt for hinanden – kun på den måde, når I derhen, hvor I kan gennemføre en fuld eftersøgning eller et prøvespor. Respekten kommer ikke af sig selv. Den skal vi som mennesker gøre os fortjent til. Din hund skal have lov til at være hund og have lidt privatliv. Et privatliv, der ikke nødvendigvis involverer dig som hundefører. Mange mennesker har for vane at herse med deres hund, mere end de selv er klare over: Gå hen og læg dig – stå stille – hold mund – flyt dig NU!

Hunde og især grander bliver meget hurtigt trætte af det – lige som du og jeg – og de bliver vil døve. De vælger at overhøre dig. Det er ikke det samme som, at du ikke skal tage dig af din hund. Men sørg for at give plads til at den også kan gøre det, den har lyst til.

Din sporhund har også brug for tid til at lade op og holde fri. Sporhunde har brug for at holde ferie og ikke arbejde med spor i hvert fald i én længere sammenhængende periode om året. De glemmer intet, men kommer tværtimod mere ”sultne” tilbage til træningen bagefter.

 

Skrevet af Katrine Lawaetz, Sporudvalget