Sporudvalget

Grand Danois Klubben i Danmark

Specialklub for den danske hund under Dansk Kennel Klub

Copyright © All Rights Reserved

Sporudvalg i Grand Danois klubben.

SPORUDVALGET BESTÅR AF:

 

DE PRIMÆRE KONTAKTER MED DEN BEDSTE VIDEN PÅ OMRÅDET ER

Katrine Lawaetz Tlf. 29612054 E-mail: katrine@vestjyske.dk

Michael Lyngby Tlf. 31236989 E-mail: michael.lyngby@gmail.com

VED SPØRGSMÅL TIL BESTYRELSEN KONTAKTES

 

Mona Hauge Tlf. 60183809 E-mail: monajensen9@gmail.com

 

Har vi vagt din nysgerrighed eller har du spørgsmål til hvordan du kommer i gang, er du velkommen til at kontakte en fra sporudvalget.

LIDT SPÆNDENDE LÆSNING!

Hvalpe på sporet – den indledende træning af en sporhund

 

Arbejdet med hvalpeprægning er ikke kun sjovt, det er også en vigtig måde at hjælpe hvalpene over nogle af de svære spring i træningen, som kommer senere hen i deres liv.

Den tidlige prægning af hvalpen (4-8 uger)

Når man arbejder med de unge hunde, så er det vigtigt, at de selv får ideen og bevarer selvtilliden ved at søge frit, uden rem og med den energi, der ellers kendetegner de små basser. Det er umådeligt vigtigt, kun at stille de unge hunde en opgave de ved de vil få succes med og som de kan løse.

De første spor lægger jeg altid som slæb, enten med et ben, lidt organstykker i en sok (lever/lunge) eller et skind, som er godt sølet til med blod. Slæbet skal være 50-60m, så der er afstand nok på, til at hvalpene opdager, at de skal gå efter ”dyret”. Jeg lægger ingen godbidder på selve sporet, men der imod en masse spredte ude for enden, så hvalpene oplever ”glæden” ved at komme igennem. Men hvordan får man 14 hvalpe til at gå i samme retning uden rem? Jeg satte deres mødre på sporet – normalt ville jeg have valgt en legetante, men i dette tilfælde var begge mine sporhunde med hvalpe. Altså måtte det blive begge hold på én gang.

Af sted det gik – først Fuzzy og dernæst Zoey (labradoren) syntes, at det var et umådeligt let spor – bredt og kraftigt som en motorvej! Så snart hvalpene havde opdaget, at de to mødre havde gang i noget spændende, moslede de efter ud af sporet. Ude for enden blev godbidderne guffet under stor haleviften og til stor begejstring.

Efter at par spor af denne kaliber, fandt de hurtigst opfattende af hvalpene ud af, hvor spændende det var og hvad fidusen gik ud på. Og af sted det gik hurtigere end de to gamle, for at komme først ud til godbidderne. Herefter kunne jeg træne de enkelte hvalpe hver for sig på små 30-50m’s spor, som de kunne udrede alene.

Springet fra 3 timers til overnatningssporene er ofte det, der volder vores sporhunde flest kvaler. Især hvis føreren ikke er så bekendt med sportræning og i sin egen usikkerhed kommer til at træne sin hund for længe på de lettere dagsspor. Man derfor med fordel indlære overnatningssporene hos de helt unge hvalpe efter samme metode – altså sjov og leg sammen med en garvet sporhund, så hverken remme, seler eller kommandoer kobles med øvelsen før hunden har gennemført den og ved, hvad der forventes.

Indledende sportræning af den unge hund

Når man starter sportræning op på en ung hund på et par måneder, så starter det lige som for de små hvalpe med et slæb. Men hunden føres i sele og rem, for at vænne den til sit nye ”arbejdstøj”. Slæbet skal være fyldt med fært, gå lige ud gerne i åben terræn de første par gange. Herefter sættes knæk på, stadigt i åbent terræn, så hundens adfærd kan observeres.

Sporet skal armkeres op, så føreren ved 110 % hvor sporet ligger og så skal der ligge serier af godbidder i sporet. Hunde arbejder ud fra devisen om – hvad får jeg ud af at gøre det, du beder om – godbidderne fortæller hunden, at her er en ”gevinst”, ved at blive i sporet og fastholder motivationen til at søge den specifikke fært.

Når den ungehund kan følge et 100m spor med knæk i åbent terræn, er den klar til et dråbespor eller færtsko spor igennem skoven. Efter 4-5 spor er den unge hund som regel klar til at tage den første prøve (400m/3timer). Og dermed også klar til at træne overnatningsspor. Venter man ret meget længere eller træner 3timers spor ret meget længere, så bliver springet til overnatningssporene vanskeligere.

Sportræning med den udvoksede hund

Træningen indledes ligesom hos den unge hund. Slæb i åbent terræn. Brug af godbidder i sporet, til hunden lærer at holde sig til færten, og så en helt særlig godbid forenden af sporet, som største motivation. Jeg bruger gerne en pate på ca. 70g. Den har jeg med i lomme der ud, og det er det eneste sted i min træning af hunden, at den type godbid anvendes.

For en hund, der er (u)lydighedstrænet i et sæt udstyr det være sig sele, halsbånd, grime o.a. er det vigtigt at man finder en ”uniform”, som hunden kun bruger til netop sporarbejdet. Det vil lette hundens omstilling fra en aktivitet til en anden. Nogen vil også mene, at en grand danois sagtens kan gå spor i et bredt halsbånd. Og ja, det kan den i indlæringsfasen. MEN hvis man har lært hunden, at et ryk i halsbåndet er en straf fx hvis den trækker. Så vil nogle hunde også tage det som en straf under et spor og dermed afbryde sit foretagende.

Den væsentligste forskel på træningen af den unge hund, der aldrig har prøvet andet og af den voksne hund ligger hos føreren. Ofte skal føreren aflære sig selv, et par af sine egne uvaner. Jeg har fx altid lært mine hunde, at de får godbidder/legetøj tæt på mig, for at skabe kontakt og motivation i lydighedstræningen. På sporet vendte mine gamle hunde derfor rundt og kom hjem til mig, når jeg roste dem. Jeg skulle lære at holde mund (og skal stadig væk tænke over at være stille). Den vigtigste lektie er, at man som fører jo principielt ikke ved hvor sporet ligger. Og at man skal huske at give hunden fri til at kunne arbejde selvstændigt og løse opgaven. Som regel ved de meget mere end os. Luk øjnene, hold fast i linen og stol på din hund.

Alle kan gå i gang med sportræning

Det kræver ikke det store udstyrsstykke at starte op med sportræningen. En sele, en line på 10-12 m, et ben fra et hjortedyr og blod. Og så er du godt på vej!

Ben og blod kan ofte skaffes hos en lokal jæger, ved at spørge på diverse sider på nettet for schweisstræning (os der træner schweiss etc) eller ved at købe pulverblod på nettet hos fx HIKE.

Flere og flere klubber udbyder målrettet schweisstræning – ruhårs- og korthårsklubben, terrierklubben, DKKs kredse, Dansk Retrieverklub og så afholder GDK i eget regi sportræningsdage og weekender for interesserede. De bliver annonceret på hjemmesiden.

 

Af Katrine Lawaetz

 

Sportræning af grander del 2 – bliv klar til den første prøve

 

Ung eller voksen, når hunden har lært at forbinde færten med sjov træning, er tiden kommet til at tage næste skridt. Det næste skridt i sportræningen er at lade hunden arbejde over længere afstande, øge udfordringerne med momenter og lære hunden at fastholde sporet.

Motivation og træning for succes

Vi kan ikke gå spor med en hund, som ikke vil arbejde sammen med os. Hunden skal være motiveret og vide, at det at løse opgaven udløser en belønning. Grander kan være en udfordring på det område, fordi de i modsætning til mange andre hunderacer ofte ikke lader sig motivere af mad alene, men så meget mere af samarbejdet med føreren. Hos os, har leg med byttet (benet fra hjorten eller skindet), og en enestående godbid (kattepate) været vejen frem for enden af sporet. Uanset sporets længde eller sværhedsgrad – fra 50m til 1.200m.

Al moderne hundetræning indlæres i dag i små skridt (træning efter delmål), som til sidst sættes sammen til det endelige mål. Hver gang vi indfører et nyt delmål eller moment, skal vi gøre en anden del af træningen lettere på den måde opnår hunden succes hver gang den er til træning. Træningen skal være varieret nogle gange skal sporene være lange og andre gange helt korte, så hunden ikke ved, hvad den kan forvente at møde, men at det altid kan belønne sig at gennemføre.

Sporlængde og knæk

Uanset om du træner for sjov, imod en schweissprøve eller en sporprøve, så er det vigtigt at træne hunden over afstand. I begyndelsen øger vi afstanden 50m ad gangen, til hunden har fundet ud af, hvad det går ud på.

Et langt og ligeud gående spor kan få den uøvede hund til at sætte farten op. Det kan være godt nok i begyndelsen, men her er det yderst vigtigt, at føreren er bevidst om, at det aldrig må være hunden som sætter farten. Et spor skal ikke løses på 2min. Det skal løses stille og roligt i normalt gå-tempo. Ellers kan spor med grande meget hurtigt udvikle sig til et væddeløb, hvor føreren slæbes rundt i terrænet.

Ulemperne ved høj fart er desuden, at hunden hurtigere går ” af sporet” og med en stortgående hunderace som granden, kan man komme rigtig langt af, før man finder tilbage igen.

Derfor er det en god idé at indføre ”knæk” som et spormoment allerede tidligt i træning. Man kan med fordel øve knækket på en åben græsmark, så man kan se om hunden følger sporet korrekt. Ved indlæring bør knækket altid være lagt som en præcis 90° vinkel.

Det er helt ok, hvis hunden ikke følger knækket 100 % - den må meget gerne vise, at den runderer (søger ud i buer), hvis føreren fx er kommet til at gå med for langt frem i knækket eller ikke er hurtig nok til at komme med rundt, når hunden er på vej ud af knækket.

Hvis man har en hund, som har svært ved at løse knækket, så kan man med fordel dreje et par omgange om sig selv, når man lægger sporet før man går ud af knækket, eller træde færten hårdere ned på vejen ud end på vejen ind i knækket.

Markering af schweiss – et sårleje

Hvis man vil træne schweissspor, så skal hunden kunne markere, når den finder større koncentrationer af blod eller hårrester på sporet. Jægere kalder den slags for schweiss eller waid. I prøve regi bliver hvert spor udstyret med et sårleje, som skal efterligne det ly et skadet dyr vil søge i, når sårfeberen begynder at melde sig oven på en skade uanset om det er fra et skud eller en påkørsel.

Det er en rigtig god idé at træne hundens markeringsevne på sårlejer, der ikke ligger i forbindelse med et spor, så man som fører lærer sig at læse hundens tegn. Jeg kender en toller (Nova Scotia Duck Tulling Retriever), der markerer ved at sætte sig ned og give pote (indlært med klikker). Mine egne hunde markerer ved at gå ned i sårlejet, snuse grundigt og se tilbage på mig – se hvad jeg har fundet mor, dyret har været her!

Evnen til at markere dybt ned i færten er guld værd den dag, man står med et spor, man ikke selv har lagt eller hunden måske har haft svært ved at få fært nok i næsen.

På de sværere sporprøver får man nemlig ikke anvist et startsted, men skal selv finde ”anskudsstedet”, som skal betragtes som et sårleje med spor i den ene ende. Hvis hunden har lært dels at finde sårlejet og dels at bruge god tid på at trække færten ind, så får man en meget stærkere fært forærende, på svære spor.

Et sårleje laver man lettest ved at sparke skovbunden / græstørven godt op, så der fremkommer et synligt felt, heri kan man så mase sit ben ned eller hælde blod på i passende mængder, til at færten bliver stærk. I indlæringen bruger jeg altid godbidder i mine sårlejer, for at rose hunden for at søge helt ned i ”hullet”. Jeg er også altid omhyggelig med at komme helt hen og ned til hunden for at undersøge det markerede område. Hvis man er på en rigtig eftersøgning kan sårlejet fortælle meget om det anskudte dyr – hvilken farve har blodet, er der pelsrester, evt. organ rester i sårlejet, som kan fortælle hvor mange kræfter dyret har i behold.

Klar til anlægsprøve / begynderprøve

Når din hund kan gå et 5-600m spor med 2 knæk og et sårleje, så er du klar til prøve. Anlægsprøven er kun godt 400m lang – ingen sag for en grande. Det er vigtigt at både hund og fører har overskud på kontoen inden i kaster jer ud i prøverne – hellere vide, at I har overskud til 100m mere, så I ikke kommer i problemer med konditionen, selv hvis I skulle komme af sporet et sted undervejs.

Anlægsprøven (400m/3timer) er begynderprøven i schweisshunde regi. Hundene må deltage, når de er fyldt 4 måneder. Sporet er 400m langt og har ligget i mindst 3timer. I vil få anvist startstedet, og sporretningen de første ca. 50m. Der er to knæk og et sårleje før I når i mål.

Begynderspor på en DKK sporprøve (starter op fra 1.januar 2018) er også 400m lange. Det er et slæbespor på enten løbet fra et hjortedyr eller et kanin/hareslæb. Der er 2 knæk og sporet har ingen officiel liggetid. Det bliver altså lagt om morgenen inden prøvestart og afviklet i den rækkefølge ekvipagerne har trukket deres nummer. Der lægges nye spor ved frokosttid, så sporene er omtrent lige gamle.

Den første prøve

Alle sporprøver afvikles efter et forudbestemt reglement (schweissprøvereglementet eller DKKs sporreglement). Det er en god idé at printe reglementet ud og læse det på forhånd. De enkelte klubber kan have tilføjet egne ændringer til reglementerne, som det er vigtigt at kende på forhånd.

Et par af de uskrevne regler:

Der angives to tidspunkter ved en sporprøve – det første er mødetiden. Alle deltagere møder ind samtidig og mødetiden er typisk 30min før prøvestart.

Når man ankommer til en afprøvning, skal hund og fører indskrives. Så du skal henvende dig hos prøveleder og dennes sekretær. For at melde din ankomst, samt aflevere stamtavle og vaccinationspapire. Dem får du igen, når dagen afsluttes. Nogle gange vil lodtrækningen om sporene foregå allerede hos sekretæren. Ellers trækkes der lod om rækkefølgen hos den enkelte dommer efter parolen.

Når du er skrevet ind, eller umiddelbart før tager man hatten af og går rundt og giver hånd til de øvrige deltagere.

Når alle er skrevet ind, afholder prøveleder sin parole (praktiske informationer før prøvens start). Fx nærmeste toilet, må man køre i egen bil i skoven (som regel ikke), og hvornår prøven forventes afsluttet. Alle mand bliver på prøvestedet hele dagen – det er kun undtagelsesvist tilladt at tage hjem før tid og dette skal altid meddeles ved ankomsten.

Efter parolen fordeles holdene til deres respektive dommer/stifinder hold og drager af sted. Dommeren har typisk altid en kommentar eller to til sit hold fælles, hvor der er tid til at stille spørgsmål eller afklare usikkerheder inden sporstart. Når først du har fået anvist start, er der ikke mere hjælp at få og spørgsmål vil blive betragtet som snyd.

Efter endt spor får man ofte sin kritik ude i skoven, men præmieringsgraden får man først, når alle ekvipager er samlet igen til den afsluttende snak.

Sporprøve i GDK regi

Vi afholder klubbens første schweissprøve nogensinde i Klosterhede plantage den 12. november 9.30. Der udbydes prøver på sportyperne 400m/3timer og 400m/20timer.

Dommer er Søren Krabbe. Prøveleder og praktisk koordinator Katrine Lawaetz og Linda Laursen. Tilmelding foregår via Hundeweb.

Er du nysgerrig og vil gerne se afviklingen af en prøve eller bare mærke stemningen, som kom gerne forbi.

Vi glæder os til at se jer

Med venlig hilsen

GDK sporudvalg

Mona Mønster, Michael Lyngby og Katrine Lawaetz

 

Til betaling til eventuelle arrangementer kan du benytte mobilepay .

Nummeret er +45 4022 8533.

Husk at tilføje dit navn og evt. medlemsnummer.

På forhånd tak

Grand Danois til schweisssporprøve

https://www.facebook.com/groups/358039811309122/?fref=ts